Uforståelig 11. plads til Pedri ved Ballon d'Or
FCBARCELONA.DK - 22.09.25
Avisen L'Equipe er godt i gang med at indsnævre feltet til aftenens Ballon d'Or kåring i Paris. Nu er placeringerne fra nr. 11 til 30 meldt ud og her overrasker det, at Pedri bliver nummer 11, hvor mange havde spået ham en topplacering.
Hele fodboldverden roser Pedri for hans spil for Barcelona og det spanske landshold. Hans overblik, spilforståelse, teknik og visionære spil bliver gang på gang fremhævet og rost. Derfor forventede mange, at han vil slutte på en pæn placering i top 10 ved Ballon d'Or.
Artiklen fortsætter under annoncen
Sådan bliver det dog ikke, for nu har L'Equipe meldt ud, at Barca-magikeren er stemt ind på en 11. plads, altså lige akkurat udenfor top 10. Den placering kan kun betegnes som overraskende, men måske et godt billede af, hvor svært det er for en midtbanespiller at gøre sig gældende i sådan en sammenhæng.
Tidligere på aftenen blev det meldt ud, at Lewandowski tager en 17. plads, mens Raphinha og Lamine Yanmal begge er med i Top 10.
© Getty Images// Ballon d'Or // Pedri