fbpx

USA-tour kan blive afgørende for Romeus fremtid

FCBARCELONA.DK - 29.07.24

// Oriol Romeu

Alle har nærmest taget for givet, at Oriol Romeu ville forlade Barca efter en meget skuffende sæson. Han er dog stadig i klubben og meget tyder på, at Hansi Flick er klar til at give ham chancen for at blive i Barca.

Efter en fornuftig start i Barca sidste sommer, gik det stødt nedad bakke med Oriol Romeus præstationer på den defensive midtbane. Til sidst spillede han stort set ikke og alle forventede, at han ikke ville indgå i klubbens planer for den nye sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det har ankomsten af Hansi Flick som ny træner måske ændret på, for Romeu træner med som alle andre og rygterne om et muligt skifte er forstummet. Nu er Oriol Rome så rejst med holdkammeraterne til USA, hvor der venter tre træningskampe.

Her er det oplagt at Romeu for spilletid, for det er en afbudsramt trup som Flick har med i USA. Dermed får den catalanske midtbanespiller mulighed for at vise sig frem og måske overbevise Flick om, at han stadig er værd at satse på.

Barca er på udkig efter en defensiv midtbanespiller og lykkes den operation, kan det betyde et farvel til Romeu, men det kan alligevel være, at Flick beholder ham som reserve til positionen.

Under alle omstændigheder venter der nogle vigtige dage, der meget vel kan blive afgørende for Oriol Romeus fodboldmæssige fremtid.

romeu19F

.:FORSIDE:.