fbpx

Utilfreds Lewandowski stopper på landsholdet

FCBARCELONA.DK - 09.06.25

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski har fået nok. Den erfarne Barca-angriber har valgt at trække sig fra det polske landshold, og han gør det i protest mod landstræner Michał Probierz. Det meddeler Lewandowski i et opslag på de sociale medier.

Det er i en meget direkte besked på X, at Robert Lewandowski søndag aften offentliggjorde, at han trækker sig fra det polske landshold så længe, at Michał Probierz er landstræner.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Under hensyntagen til omstændighederne, og tabet af tillid til landstræneren for det polske landshold, har jeg besluttet at trække mig fra landsholdet, så længe han er træner. Jeg håber, at jeg en dag igen får mulighed for at spille for de bedste fans i verden' skriver Lewandowski.

Ifølge flere medier er beslutningen truffet på baggrund af uenigheder om spillestil, kommunikation og respekt. Balladen begyndte for et par uger siden, da Lewandowski meldte fra til det polske landshold forud for testkampen mod Moldova og kvalifikationsopgøret mod Finland. Barca-angriberen skrev på sin Instagram-profil, at han efter omstændighederne og sæsonens intensitet på klubniveau i samråd med landstræneren havde besluttet ikke at deltage. En beslutning, som blev kritiseret i Polen.

Nu bliver det spændende at se, om Lewandowskis beslutning får konsekvenser for det polske landshold, om landstræner Michał Probierz fortsætter og om Lewandowski måske har spillet sin sidste landskamp.

.:FORSIDE:.