fbpx

Valverde: 'Udvisningen af De Jong gjorde ondt'

FCBARCELONA.DK - 05.01.20

© Getty Images
// Valverde // Espanyol

Ernesto Valverde var tydeligt ikke tilfreds, da han mødte pressen efter 2-2 kampen mod Espanyol. Han fremhævede De Jongs udvisning som årsag til, at holdet måtte nøjes med det ene point.

'Udvisningen af De Jong gjorde ondt på os. Vi havde tre muligheder for at lukke kampen, men de fik udlignet til sidst. Vi havde kampen mere eller mindre under kontrol, efter at vi var kommet godt tilbage og med intentionen om at score mere' indledte Barca-træneren.

'De kom længere frem på banen og det gav os mere plads. Det så ud til at falde ud til vores fordel, men modstanderne presser altid på i slutfasen. Her vil der normalt komme muligheder og det udnyttede de' fortsatte han.

'Vi er ikke tilfredse, for vi ønskede de tre point. Vi var foran og når de alligevel udligner, føles det som at miste to point, fremfor at vinde et. Vi spillede kampen for at vinde og det var vi tæt på at opnå, men de udlignede da vi var reduceret til ti mand' sagde han videre.

'Sådan er fodbold. Det er svært mod alle hold. Det er aldrig let. Modstanderne lukker af og i dag var de meget motiveret. Vi havde svært ved at skabe noget, men det var et spørgsmål om at slide dem op, for som kampen skred frem, åbnede de mere op' afsluttede Valverde.

.:FORSIDE:.