fbpx

Venter der mere bænkplads til Lewandowski?

FCBARCELONA.DK - 13.05.25

// Robert Lewandowski


Hansi Flick står virkelig med et luksusproblem, når han skal sætte holdet til torsdagens lokalderby mod Espanyol, for skal han vælge holdets topscorer Lewandowski i front eller skal der være genvalg til formstærke Torres?

Som reserve handler det om at slå til når man får chancen og det må man i den grad sige at Ferran Torres har gjort. Mens Lewandowski sad ude med en lårskade, har spanieren toppræsteret og det betød en plads fra start i El Clásico i søndags.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Her lagde Torres op til tre af Barcas fire mål, mens Lewandowski blev siddende på bænken hele kampen, selvom han er klar fra sin lårskade.

Hvad gør Hansi Flick så mod Espanyol torsdag aften, for kan han tillade sig at bænke Torres i den kamp, der kan afgøre mesterskabet? Og hvad vil Lewandowski sige til igen at blive reduceret til reserve?

Det mest sandsynlige scenarie er nok, at de begge får spilletid mod Espanyol, men det er helt åbent hvem der starter på banen og hvem der skiftes ind.

lewandowski54F
© Getty Images

.:FORSIDE:.