Nu er der endelig kommet en kommentar fra Barcas ledelse omkring affæren med Dani Olmo og Pau Victor. Det er vicepræsident Elena Fort der har givet interview og her afviser hun alle beskyldninger om dårlig ledelse.
Præsident Laporta og den øvrige ledelse har været tavse som østers siden det mislykkedes at indskrive Dani Olmo og Pau Victor inden nytår. Nu har vicepræsident Elena Fort stillet op til interview med det catalanske medie RAC1, hvor hun kommenterer flere aktuelle emner:
Artiklen fortsætter under annoncen
Kritikken af Laporta og ledelsen:'Barca er en stærk klub, der er ved at komme sig over en situation, der truede med at udslette den. Vi har gjort vores hjemmearbejde og det er sket takket været vores præsident og et godt hold af professionelle, som man ikke har vist respekt for. Klubben var i en meget svært situation og vi har reddet den'.
Indskrivningen af Olmo og Pau Victor:'Det er ikke rigtigt, at vi trak det lige til det sidste. Man dømmer os uden at at vide hvad der er sket. Vi har stringent opfyldt de økonomiske regler og har arbejdet ud fra det. Som jeg husker det, fik vi pengene fra salget af VIP-pladserne i november. Der er ikke tale om improvisationer'.
Retssag for at Olmo og Victor indskrevet:'Vi har ikke modtaget besked fra CSD (sportsdomstolen, red.). Vi mener helt sikkert, at vi har ret og vi håber at den nyhed snart kan meldes ud. Vi ønskede at de kunne spille i dag. Vi forstår ikke den behandling der har været i La Liga, men nu venter vi på domstolens afgørelse'.
Barca opfylder igen 1:1 reglen:'Vi fik at vide, at vi med Nike-aftalen ville være tilbage til 1:1 reglen, men så kom der urimelige ændringer de sidste uger, så vi måtte accelerere en sideløbende operation, der er rigtig god for klubben. Det er alt for forhastet at tro, at det var Barcas skyld'.
Kritik for salg af VIP-pladser til firma i Dubai:'Mine personlige holdninger til disse lande er ikke relevante. Man må acceptere relationer på dette niveau, men det har været gennem vores compliance afdeling. Man må acceptere modsætninger her i livet'.
Hvornår spilles der igen på Camp Nou:'I dag har vi ikke vi ikke en konkret dato, men det bliver denne sæson, så snart som vi kan. Der har været forhindringer med arbejdskraft og leverandører, som har forsinket det'.
Kun to kampes karantæne til Vinicius:'Det er det som Barca er oppe imod, hver gang der sker noget. Jeg forstår det ikke, for det er indlysende ikke proportionelt (med Hansi Flicks karantænedom)'.
// Elena Fort