fbpx
Annonce

Vicepræsident: 'Økonomien er stadig ikke holdbar'

Anders Lang Jensen - 28.09.22

// Økonomi

Barca-ledelsen fik på rekordfart ændret tingenes tilstand i klubben først ved at sælge dele af klubbens rettigheder og aktiver, for derefter investere i truppens kvalitet. Økonomien er dog fortsat et fokuspunkt for ledelsen.

Ledelsen kæmpede en intens kamp for at skabe rådighed til at købe nyt blod til truppen, og sidenhen også med at kunne registrere de nye spillere. Det bliver ikke et problem fremover, men klubben har fortsat et stort arbejde i de kommende sæsoner, når det kommer til økonomien.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Barca får ikke nogen problemer næste sommer med registreringer, med den struktur vi har sat op nu. Vi har reddet Barca, men vi har endnu ikke løst situationen. Økonomien er ikke bæredygtig, og vi skal stadig sænke udgifterne og være stringente’, siger økonomisk vicepræsident i Barca Eduard Romeu ifølge Catalunya Ràdio.

’Der har været meget aktivitet omkring kontrakter og udskydelse af betalinger. Om et par sæsoner har vi igen en rimelig lønstruktur’, fortsætter Romeu og kommenterer desuden slutteligt de økonomiske muligheder for et potentielt skifte hjem for Lionel Messi.

’Hvis han skal tilbage, vil det være på en fri transfer. Så kan det godt passe ind i økonomien, selvom jeg ikke har det i mit budget. Han er et ikon i denne klub, og det vil altid være hans hjem, men det vil være en teknisk og sportslig beslutning i sidste ende’, slutter han.

Økonomisk arbejder ledelsen på at sænke lønudgifterne for spillertruppen, og det vil meget vel betyde et farvel til de løntunge Sergio Busquets, Gerard Piqué og Jordi Alba efter sæsonen. Deres exit vil hjælpe Barca i stor stil, da de tre sidder på nogle rigtig dyre kontrakter i det catalanske.

romeu1

.:FORSIDE:.