fbpx

Victor Font: 'De sportslige resultater vægter meget'

FCBARCELONA.DK - 16.03.26

 


Det var en fattet Victor Font der sent i går aftes kommenterede valgresultatet ved præsidentvalget i FC Barcelona. Her ønskede han Joan Laporta tillykke og tillagde de sportslige resultater stor betydning for udfaldet. 

'Jeg er dybt taknemmelig over for de mere end 40.000 medlemmer, der mødte op og viste hele verden, at vi er verdens bedste klub. En særlig tak skal lyde til alle dem, der har støttet vores ønske om forandring. Det er mere end tydeligt, at vi ikke opnåede de resultater, vi havde håbet på, men vi så gerne en endnu højere valgdeltagelse, og jeg vil også sige, at vi er nødt til at modernisere denne institution' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi skal nu analysere tallene, men det må vente, da optællingen stadig er i gang. De sportslige resultater vægter meget, og det samme gør tilbagekomsten til Spotify Camp Nou uden tvivl. Der er mange medlemmer, der ikke er tilfredse med tingenes tilstand, men det her resultat overskygger alt det lige nu' sagde han videre.

Font blev spurgt, om han også vil være kandidat ved valget om fem år. 'Det, vi forsvarer og har forsvaret i disse år, er et anderledes Barca. Det projekt, vi har forsøgt at forklare, er en ædel sag for hele landet, som er det hele værd, og jeg vil personligt fortsætte mit arbejde for klubben' svarede han.

font6F
© Getty Images

// Præsidentvalg // Victor Font
.:FORSIDE:.