Video: Fati var rasende over bænkplads mod Celta
Anders Lang Jensen - 20.04.25
Med hiv og sving lykkedes det Barca at kæmpe sig frem til tre point lørdag mod Celta Vigo med den sene 4-3-sejr. Hansi Flick skiftede offensivt ind, men Ansu Fati så hele kampen fra bænken, og det gav en reaktion.
Celta Vigo var ikke en nem opgave at løse for Barca, der på vejen mod de tre point måtte se Robert Lewandowski udgå med en skade. Det til trods så Ansu Fati hele kampen fra bænken, og det fremtvang en reaktion hos Barcas nummer 10.
Artiklen fortsætter under annoncen
I det 88. minut valgte Hansi Flick at sætte angriberen Pau Victor på banen ved stillingen 3-3. På den måde brugte cheftræneren sin sidste indskiftning, og dermed skulle Ansu Fati stoppe sin opvarmning og sætte sig tilbage på bænken for at se kampen færdig.
Den manglende spilletid medførte en klokkeklar reaktion fra Ansu Fati, der sparkede til en køleboks og efterfølgende til en genstand på trappetrinene i udskiftningsboksen. Med andre ord var Fati tydeligt frustreret over ikke at komme på banen, i en situation hvor holdet jagtede en scoring.
Det har været gennemgående i hele sæsonen, at Hansi Flick ikke har haft meget hvis overhovedet nogen tillid til Fati. Hans spilletid har været stort set ikke eksisterende, og det virker efterhånden uundgåeligt, at Fati ikke forlader klubben til sommerens transfervindue.
// Ansu Fati // Celta de Vigo