fbpx

Vitor Roque ude med længerevarende ankelskade

Peter Vyff - 23.09.23

// Vitor Roque

Den kommende Barca-spiller, Vitor Roque måtte i nat dansk tid forlade banen, da Athletico Paranaense spillede imod Internacional. Der er tale om en kraftig forstuvning af den ene ankel og der forventes en længere pause.

Barca fik tidligere i dag en særdeles dårlig nyhed, da det kom frem at Vitor Roque måtte forlade banen efter et sammenstød med Internacionals forsvarsspiller, Nicolás Hernández. Stortalentet blev udskiftet efter blot 11 minutter, efter at være blevet tacklet så hårdt på anklen, at det også så ud til at forårsage et vrid i knæet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Brasilianeren blev derfor båret fra banen og spekulationerne gik på en længerevarende ankelskade. Roques repræsentanter var dog hurtigt ude og formildne rygterne og fortalte at der ikke er noget større af bekymre sig om.

Cheftræneren for Athletico Paranaense, Wesley Carvalho, tog sig også tid til skadesrygterne efter kampen, hvor han sagde følgende: 'Vores medicinske team vil vurdere situationen og varigheden af hans fravær, men det er stadig for tidligt at afgøre'.

Senere på fredagen kom meldingen om, at der er er tale om en kraftig forstuvning af anklen, der vil holde angriberen ude i flere uger, måske helt op til to måneder. Det bliver derfor først til november at Vitor Roque kan spille igen, kun et par måneder inden han forventes at rejse til Barcelona, for at indlede sit nye eventyr i den catalanske klub.



.:FORSIDE:.