fbpx

Vitor Roque: 'Vil ikke fejre en scoring mod Barca'

FCBARCELONA.DK - 06.12.24

 


Alt tyder på at Vitor Roque er med, når Betis i morgen tager imod Barca. Han er tilsyneladende ikke omfattet af en såkaldt frygt-klausul der forhindrer ham i at spille, men han forsikrer om, at han ikke vil fejre en eventuel scoring.

Når en spiller lejes ud til en anden klub, er det ofte med en klausul om, at vedkommende ikke kan benyttes i indbyrdes kampe, med mindre der kommer en pæn sum penge på bordet. Flere catalanske medier medler dog om, blandt dem avisen Sport, at sådan en klausul ikke blev en del af lejeaftalen mellem Barca og Betis, da Vitor Roque i sommer drog til Andalusien.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Derfor er der stor sandsynlighed for at Roque er med i eftermiddagens kamp i morgen og her håber han at komme på tavlen. 'Hvis Gud vil, så scorer jeg, for det er det jeg arbejder for hele ugen, men hvis jeg scorer et mål, vil jeg ikke fejre det' udtaler han ifølge mediet Gol.

Vitor Roque er noteret for 14 kampe indtil nu for Real Betis, hvor han har scoret fem mål.'Lidt efter lidt falder jeg til og med vedholdenhed og hårdt arbejde, vil tingene lykkes. Jeg ønsker at score mål og hjælpe holdet' siger han videre.

Kampen spilles i morgen eftermiddag kl. 16.15 og den kan ses på TV2 Sport X.

roque5F
© Imago

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.