fbpx
Annonce

Xavi: 'Det er utaknemmeligt at være Barca-træner'

FCBARCELONA.DK - 15.10.22

// Xavi // El Clásico

Xavi har holdt pressemøde op til El Clásico i morgen eftermiddag. Her blev der talt en del om nedturen mod Inter, men Xavi tror tydeligvis stadig på sit projekt og han går efter at få alle tre point på Santiago Bernabeu.

'Det handler om tre point, men kampen er vital for os og for Real Madrid og vi må se, hvem der fører ligaen bagefter. Vi er i en glimrende situation i ligaen. I sidste sæson gik vi ind til El Clásico på et dårligt tidspunkt. Sådan er det ikke nu. Vi går efter de tre point' indledte Barcas træner.

Her er hvad han også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Presset som Barca-træner:
'Man nyder det mere som spiller end som træner. Jeg forsøger at tage presset fra dem, så de nyder det mere og i morgen er en kamp der skal nydes. At være træner for Barca er utaknemmeligt. Det er bedre at være spiller'.

Kritikken efter kampen mod Inter:
'Jeg forstår tvivlen og jeg ved hvor jeg er. Der er ikke så meget at sige. Vi fejlede hvor vi ikke må fejle. Jeg er også trist, men vi må ikke stoppe her. Det er mindre end et år siden jeg kom og jeg kan se hvad der skal gøres. Det er for tidligt at drage konklusioner'.

Troen på egne idéer:
'Jeg er stadig optimist. Vi gør det godt i ligaen, som vi fører. Jeg stopper ikke med at arbejde for det jeg tror på. Den dag jeg ikke længere er sikker på det, stopper jeg og tager hjem. Det vil ikke blive et problem, men lige nu har jeg det fint'.

Humøret i truppen:
'Vi er skuffede, men vi må videre. Jeg er optimistisk, for holdet er engageret og opsat. Ligaen er meget lang og der er også pokalturneringen og supercuppen. Vi skal fortsætte med at tro på det vi laver'.

Busquets dårlige kamp mod Inter:
'Han er vigtig for os, også selvom vi spillede en dårlig anden halvleg. Om han er urørlig? Alle skal være klar til de minutter de måtte få'.

Starter Koundé inde i El Clásico?
'Han er 100% klar. Han har trænet godt og fornemmelserne er gode. Vi må se i morgen'.

Fiaskoen i Champions League:
'Vores niveau i Europa er ikke godt, men vores projekt er stadig under opbygning. Det kan ikke være på plads allerede nu'.

.:FORSIDE:.