fbpx
Annonce

Xavi: 'Det vil betyde meget at besejre Real Madrid'

FCBARCELONA.DK - 14.01.23

// Supercup // Real Madrid

Xavi har holdt pressemøde forud for søndagens finale i den spanske Supercup. Her forsikrede han om, at holdet er meget motiveret for at hente sæsonens første trofæ, men han udtrykte samtidig stor respekt for Real Madrid.

'Jeg ser Real Madrid som de plejer at være. De er meget stærke på kontra og har en solid midtbane. De er spanske mestre og Champions League vindere. De er utrolige gode i finaler og det skal vi kunne matche. Vi er meget motiverede og glæder os meget' indledte Xavi.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det psykologiske aspekt er vigtigt. De har mere erfaring fra finaler, men vi kommer med store forhåbninger. Der må ikke være tvivl om vores lyst og ambitioner. Vi har mange spillere der ikke har vundet titler, men det ser jeg som en fordel' fortaatte han.

'Barca er altid forpligtet til at vinde. Vi er Barca og vi går efter det. Barca er en klub der bør vinde titler. Uanset om vi vinder eller taber, fortsætter vi med at spille for at vinde titler. Det vil betyde meget at besejre Real Madrid' kom det fra ham.

Her er hvad Xavi også udtalte:

Memphis rygtes væk her i januar:
'Jeg ønsker ikke at nogen rejser. Jeg regner med hele truppen, men hvis der er nogle der vil væk, skal vi have en erstatning til at dække pladsen'.

En Clásico som træner fremfor spiller:
'Jeg ville gerne bytte for blot at spille nogle minutter. Man lider meget mere som træner, for det afhænger ikke af mig. Jeg kan ikke lægge den afgørende pasning'.

Pres på Xavi for at vinde en titel:
'Presset er meget velkomment, for vi er i en meget stor klub. Vi vil yde vores bedste for at vinde denne titel'.

VAR's betydning for fodbolden:
'Med VAR mister vi fodboldens vigtigste krydderi, at fejre målene, men det er mere retfærdigt. Jeg kan godt lide retfærdighed, men vi mister essensen af at fejre et mål'.



.:FORSIDE:.