fbpx
Annonce

Xavi: 'En af de sværeste udekampe vi har tilbage'

FCBARCELONA.DK - 11.03.23

// Xavi // Athletic Bilbao

Barca-træner Xavi Hernández har holdt pressemøde op til søndagens udekamp mod Athletic Club Bilbao. Her understregede han vigtigheden af, at holde forspringet i ligaen inden mødet med Real Madrid om en uge.

'Athletics resultater er ikke i overensstemmelse med deres spil. De fortjener mere. Det er et intenst hold og stærke på egen bane. De spiller direkte og er aggressive i duellerne. Det er en af de sværeste udekampe vi har tilbage og der venter en jævnbyrdig kamp' indledte Xavi om søndagens modstander.

Her er hvad han også kommenterede:

Artiklen fortsætter under annoncen


Er tankerne på El Clásico næste søndag?
'Vi koncentrerer os om i morgen, for det er vigtigt, at vi holder vores forspring på ni point. Bagefter kan vi tænke på El Clásico. Alle kampe der mangler er som finaler'.

Kan kampene mod Bilbao og Real Madrid afgøre ligaen:
'Et godt stykke af vejen, men de er ikke afgørende, men uhyre vigtige. Der venter os to vigtige uger inden landskampspausen kommer'.

Fire spillere i fare for karantæne i El Clásico
'Kampen i morgen er som en finale og vi tænker ikke længere frem. Vi vil forsøge at undgå karantæner, men der kan opstå situationer i kampen, så det kan ske. I morgen mangler vi Araujo og før var det Gavi. Det er en del af spillet'.

Robert Lewandowski er tilbage efter sin skade:
'Han har det godt og har trænet med holdet siden torsdag. Det er godt at have ham tilbage, specielt til en kamp hvor vi bliver presset højt på banen'.

Eric Garcías sparsomme spilletid:
'Jeg taler med ham om det, for han spiller ikke så meget som han fortjener. Han er i en stor klub, hvor der er hård konkurrence. Han er en spiller til nutiden og fremtiden, og et godt eksempel med sit arbejde og professionalitsme. Han indgår i planerne'.

Præsident Laporta ønsker at forlænge med Xavi:
'Jeg er taknemmelig for det, for han siger han er tilfreds med det arbejde som vi udfører i staben. Jeg håber at kunne være her i mange år, men det vil altid afhænge af resultaterne. Lige nu er det ikke tid til at tale om forlængelse. Vi skal fokusere på at vinde titler, som vi er tæt på at gøre'.

Anklager om korruptiuon:
'Det er bekymrende, men det er et spørgsmål til præsidenten. Det er ikke noget vi taler om i omklædningsrummet og det kommer ikke til at påvirke os. Vi er koncentreret om den kamp der venter og det er det eneste vi taler om'.

Araujos karantæne mod Bilbao:
'Det er et meget vigtig afbud for os, specielt når man tænker på Athletics indlæg og dødbolde, men vi har alternativer så vi ikke mærker hans fravær'.



.:FORSIDE:.