Anders Lang Jensen - 01.11.21
Den kommende cheftræner i Barca Xavi kommer ikke til det catalanske med den største erfaring som træner. Barca-legenden har dog haft roret i Al Sadd de seneste sæsoner, og det har udelukkende været en stor succes.
Med Xavi som træner har Al Sadd været mere end dominerende. På imponerende vis har Xavi ført sit mandskab frem til flere trofæer og har desuden statistikkerne med sig i kampene. Trods den store niveau-forskel fra Al Sadd til Barca har Xavis tid som træner kun været en succes.
I 2019 overtog Xavi jobbet som cheftræner i Qatar-klubben, og sidste år blev det til et mesterskab. Det er blevet til 89 kampe fra sidelinjen, og sammenlagt har tiden i Qatar budt på hele syv trofæer for Xavi.
De seneste 30 kampe Xavi har været i spidsen for Al Sadd har sågar været uden nederlag. Det er blevet til hele 27 sejre og blot 3 uafgjorte i den periode. I de 29 kampe har hans mandskab scoret 110 mål, hvilket giver et målgennemsnit på 3,8 mål pr. kamp.
