fbpx

Xavi Espart: 'Vildt at debutere i Champions League'

Søren Wennerwald - 11.03.26

// Xavi Espart

Endnu en ung La Masia-spiller fik officiel debut under Hansi Flick, da 18-årige Xavi Espart blev sendt på banen i slutminutterne af opgøret mod Newcastle. Han erkender, at debuten kom bag på ham.

'Helt ærligt, at debutere i en ottendedelsfinale i Champions League er vildt. Det er noget, jeg aldrig havde forestillet mig, og selvfølgelig er jeg meget glad, for det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg har været her, siden jeg var barn, og at opleve dette øjeblik er utroligt', udtalte han i går til klubbens egne medier.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi vidste på forhånd, at det ville blive svært på dette stadion, hvor vi stod over for en stærk modstander, specielt fysisk, men jeg synes, vi spillede en god kamp. Det var meget jævnbyrdigt, og vi var uheldige med, at de scorede mod os, men okay, uafgjort på udebane er et godt resultat', fortsatte han.

'Vi har returkampen på Camp Nou, og jeg tror på, at vi vinder samlet set', afsluttede Espart, der afløste Araujo på højre back i det 88. minut ved stillingen 1-0 til Newcastle.

espart1F

.:FORSIDE:.