fbpx
Annonce

Xavi gav et fingerpeg om startopstillingen mod Inter

FCBARCELONA.DK - 02.10.22

// Champions League // Inter

Tirsdag aften skal Barca på en svær og uhyre vigtig opgave i Champions League, når de møder Inter på udebane. I går mod Mallorca fik man et fingerpeg om, hvem Xavi har i tankerne til startopstillingen.

Barca har et hektisk program i oktober måned og derfor gælder det om at docere spillernes kræfter i det hårde program. Der foretages rotationer fra kamp til kamp så spilletiden fordeles.

Derfor er det meget sandsynligt, at Xavi har haft tankerne på kampen mod Inter, da han satte holdet i går mod Mallorca, hvor det blev til en sejr på 0-1, så de tre vigtige point kom i hus.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det er værd at bemærke, at spillere som Eric García og Marcos Alonso slet ikke kom på banen mod Mallorca. Det må være et tegn på, at de er i spil til startopstillingen mod Inter. Det samme er Sergi Roberto, Pedri og Raphinha, der alle startede på bænken på ferieøen.

At Marcos Alonso er tiltænkt en hovedrolle så man ud fra, at Balde spillede 90 minutter mod Mallorca og Alba 80 minutter. Alonso er 100% udhvilet, for han var ikke ude og spille landskampe i den netop overståede landskampspause.

Indlysende er det at Eric García spiller, så spørgsmålet er hvem han skal danne par med i det centrale forsvar. Her peger pilen på Andreas Christensen, der gjorde det godt mod Mallorca. Eneste alternativ til danskeren er Piqué, men han spillede alle 90 minutter i går og har næppe fysikken til startplads igen.

Pedri spillede 25 minutter mod Mallorca, så det er oplagt, at han starter inde på tirsdag. Det samme gør Busquets og alt tegner til at Gavi får den sidste plads på midten, da De Jong måtte stå over med en skade mod Mallorca. Kessié fik lidt over en time mod Mallorca uden at imponere, så der er næppe genvalg til han.

I front er Lewandowski selskreven og det samme må Dembélé antages at være. Raphinha spillede kun 25 minutter mod Mallorca og derfor får han nok den sidste plads i front. Xavi har dog også Fati og Torres at vælge mellem til angrebet, men det er realistisk at antage, at Raphinha startede på bænken på Mallorca for at være frisk til tirsdag.

Et tidligt bud på en startopstlling mod Inter kan derfor være følgende: Ter Stegen, Sergi Roberto, Christensen, García, Alonso, Busquets, Pedri, Gavi, Dembélé, Raphinha og Lewandowski.

.:FORSIDE:.