fbpx

Xavi har løftet Barca i ligaen siden sin ankomst

FCBARCELONA.DK - 07.02.22

// Xavi // La Liga

ps5 art


4-2 sejren over Altético Madrid søndag eftermiddag har bragt optimismen tilbage i Barcelona, for sejren var et stort fremskridt for holdet i La Liga. Siden Xavis ankomst er holdet avanceret hele fem positioner.

Trods visse bump på vejen med problemer med spillet og med at score, kan Xavi godt være tilfreds med udviklingen når man ser på La Liga. Da Xavi tog over fra den vikarierende Sergi Barjuan, der ledede holdet i tre kampe efter fyringen af Ronald Koeman, lå holdet på en ydmyg og skuffende 9. plads, langt fra den top 4 der giver adgang til næste sæsons Champions League.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med sejren over Atlético blev top fire nået og det var samtidig Xavis sjette sejr i ligaen ud af 10 mulige. Tre kampe er endt uafgjort og kun en enkelt er tabt, nemlig opgøret mod Betis i starten af december, altså for mere end to måneder siden.

Ser man alene på de seneste 10 runder i La Liga, er Barca næstbedst af alle hold, kun overgået af Real Madrid, der har hentet to point mere end sine catalanske rivaler. Kampen mod Atlético var samtidig den syvende ligakamp i træk uden nederlag med Xavi på sidelinjen.

Nu handler det om at holde fast i den gode udvikling, så holdet forhåbentlig kan avancere yderligere. 3 pladsen er indenfor rækkevidde, for Betis er blot to point foran Barca og det endda med en kamp mere. Der er noget længere op til Sevilla og Real Madrid på de øverste pladser, men der er ingen tvivl om, at Xavi ikke har opgivet drømmen om at spille med om mesterskabet.

Xavi har brug for succes i La Liga, for det er ikke gået for godt i de andre turneringer for ham. Holdet er røget tidligt ud af både Champions League og Copa del Rey, ligesom de røg ud i semifinalen i den spanske Supercup. Tilbage er der ligaen og Europa League at kæmpe om denne sæson.

Barcas næste opgave i La Liga er på søndag, hvor de skal på en svær opgave ude mod lokalrivalerne fra Espanyol.

.:FORSIDE:.