fbpx
Annonce

Xavi: 'Ingenting lykkes for os. Det er min fejl'

FCBARCELONA.DK - 16.10.22

// Xavi // Real Madrid

Xavi Hernández hang noget med hovedet efter 3-1 nederlaget i El Clásico. På sit pressemøde efter kampen ærgrede han sig over den udvikling holdet er inde i og han påtog sig ansvaret for, at det ikke fungerer.

'Det ser ud til, at vi er inde i en negativ udvikling. Heldigvis handlede det kun om tre point, men det var en mulighed for at holde førringen, men vi rejser tomhændet hjem. Vi skal ud af denne udvikling, hvor ingenting lykkes for os. Vi ved, at vi ikke gør det godt' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg synes ikke vi var dårlige i første halvleg. Vi dominerede mod Madrid og jeg oplevede, at vi havde en chance. Real Madrid gjorde det godt i anden halvleg og vi manglede rigtig meget at sætte os igennem. Hvis vi vil vinde denne slags kampe, skal vi ændre vores mentalitet. Til sidst gav vi alt hvad vi havde, men det var ikke nok' fortsatte han.

'Vi havde gjort det godt i ligaen indtil nu, men holdet er stadig under opbygning og der er meget der skal forbedres. Vi skal have vendt den dårlige udvikling. Ligaen er meget lang' kom det videre fra Xavi.

'Deres første mål må ikke ske. Vi burde have begået frispark. Madrid udnyttede de tre kontraangreb de havde og det bekymrer mig, at vi ikke angriber godt og ikke udnytter vores muligheder. Det er ikke nogen god dag. Vi burde være mere modne og spille bedre med' udtalte han.

'Jeg peger ikke på spillerne. Det er mig der er ansvarlig. Det er min fejl' afsluttede Xavi.

.:FORSIDE:.