fbpx
Annonce

Xavi mangler svar på fire spørgsmål inden lokalderby

Simon Arun Vrábel - 28.12.22

// Xavi // Espanyol

Selvom der ikke er mange dage til årets sidste ligakamp, så mangler Xavi forsat svaret på fire interessante spørgsmål inden han kan sætte sin holdopstilling. Det er endda til trods for, at han har en helt skadesfri trup.

Den nationale ligafodbold har ligget stille i hele verden imens der blev spillet VM i Qatar, men det har ikke afholdt Xavi fra at forberede sig til årets sidste ligakamp mod Espanyol. Cheftræneren kan glæde sig over en 100% skadesfri trup, men bagsiden af medaljen er nu det luksusproblem, som melder sig. Hvem han skal vælge til startopstillingen? Her er der især fire emner, som skaber spændingen.

1. Hvem erstatter Lewandowski?
Det mest omtalte emne i de seneste uger har været hvem der skal erstatte holdets absolutte topscorer, nemlig karantæneramte Robert Lewandowski. Her er der mange forskellige konstellationer og den catalanske presse tror mest på den version, hvor Ansu Fati erstatter polakken med Dembélé og Raphinha eller Ferran Torres på kanterne. Et andet alternativ er at placere Ferran Torres på toppen og den tredje og mindst sandsynlige mulighed er at give Memphis Depay spilletid.

Artiklen fortsætter under annoncen


2. Spiller Koundé fra start?
Ousmane Dembélé tilsluttede sig træningen to dage før tidsplanen selvom både han og Koundé først blev indkaldt den 28. efter at have spillet VM-finalen den 18. december. Det forventes, at Kundé vender tilbage i dag og dermed kun vil gennemføre to træningssessioner med resten af sine holdkammerater før lørdagens eftermiddagskamp. Koundé kommer direkte fra ni dages ferie i Los Angeles og derfor kan det virke risikofyldt at starte med franskmanden, som ellers viste et højt niveau under vinterens VM. Hvis ikke Koundé starter inden så melder spørgsmålet sig om, hvem af Bellerín og Sergi Roberto, som får muligheden på den højre back, hvor franskmanden har spillet de fleste af sine kampe i blaugrana i denne sæson.

3. Er Araújo klar til at være starter?
Ronald Araujo blev skadet i slutningen af september og spørgsmålet er, om han her tre måneder senere vil han være i stand til at starte inden så kort tid efter, at lægerne klarmelder ham. Der er ingen er i tvivl om, at Araújo normalt er selvskrevet i startopstillingen, men med så lang en pause kan det være risikabelt at starte med den stærke forsvarsspiller. Spørgsmålet er om Eric García, der ikke spillede et minut under VM, og Andreas Christensen, der var blandt de første, der blev slået ud, vil være et bedre match ifølge Xavi.

4. Tre venstrebacks kæmper om én plads:
Xavi har tre venstre backs i truppen, men kun én af dem kan starte inde. Jordi Alba har haft et godt VM og er derfor inde i en god periode. Omvendt har Alba alderen imod sig, imens Baldes unge alder ikke taler til hans fordel. Alternativet Alonso deltog ikke til VM og er derfor udhvilet, men samtidig mangler hans kampform.

Svaret på de fire spørgsmål får vi en times tid inden kampstart lørdag mod Espanyol, som finder sted klokken 14.00.

.:FORSIDE:.