fbpx
Annonce

Xavi imponeret over forsvarsduo efter Atlético-kamp

Peter Vyff - 12.01.23

// Andreas Christensen // Ronald Araujo

Barca hentede i søndags en særdeles betydningsfuld sejr over Atlético Madrid på udebane. Catalanerne leverede en solid indsats, især i defensiven, hvor Ronald Araújo og Andreas Christensen efterlod Xavi ganske imponeret.

Barca har haft store defensive problemer i efteråret, hvor næsten samtlige forsvarsspillere på et tidspunkt har været skadede. Det fik især betydning i Champions League, hvor holdet, efter en række skuffende præstationer, måtte tage afsked med turneringen allerede efter gruppespillet.

Catalanerne har dog med afstand det bedste forsvar i La Liga, hvor modstanderholdene kun har fundet målet seks gange i løbet af 16 kampe. Det er en imponerede statistik, som Xavi ifølge avisen Marca ønsker at fortsætte, især efter tilbagekomsten af Ronald Araújo, der har været skadet en stor del af efteråret.

Artiklen fortsætter under annoncen


Uruguayaneren spillede en fornem kamp imod Atlético Madrid, hvor han til sidst i kampen fik blokeret en skud på målstregen. Araújo dannede i kampen på Civitas Metropolitano makkerpar med Andreas Christensen, som også har været særdeles stærkt spillende for Barca.

Den 26-årige dansker har udvist en enorm positionssans, samt har han været ekstremt dygtig til at distribuere bolde nede fra bagkæden. Og netop forsvarsduoens imponerede spil har været medvirkende til, at Jules Koundé har været at finde ude på højre back, imens Eric García har fået langt til fast spilletid.

Sådan kommer det ifølge Marca også til at blive fremadrettet, da Xavi skulle føle sig ganske tryg ved den nuværende forsvarssammensætning. Barca-træneren kommer derfor angiveligt til at holde fast i duoen bestående af Araújo og Christensen, når hans mandskab skal op imod de største modstandere i den resterende del af sæsonen.

Det må siges at være særdeles flot af danske AC, som på blot seks måneder har formået at bide sig fast i startopstillingen på Camp Nou. Den 23-årige Araújo er dog ifølge Marca den helt store leder i forsvaret, og Xavi skulle derfor føle sig mere end fortrøstningsfuld, hvad angår kvaliteten i bagkæden.



.:FORSIDE:.