// Xavi
Xavi blev mandag præsenteret på Camp Nou som ny Barca-træner og efter præsentationen holdt catalaneren pressemøde sammen med præsident Joan Laporta. Her var Xavi meget klar i mæglet anågende sine krav og forventninger til spillerne.
Læs Xavis udtalelser fra pressemødet her.
Velkomst:
'Jeg må indrømme, at jeg er meget bevæget over den velkomst, som jeg har fået af tilhængerne. Det gør mig meget motiveret og jeg vil forsikre jer om, at jeg vil sætte mit liv på spil for, at dette projekt kommer til at fungere. Jeg vil gerne takke klubben, men mest af alt tilhængerne. I er fantastiske. I har givet mig gåsehud. Barca er den bedste klub i verden'.
Fremtiden:
'Barca er den største og bedste klub i verden. Her skal det middelmådige ikke være acceptabelt. Her skal vi ikke acceptere uafgjorte kampe eller nederlag. Vi skal vinde hver eneste kamp. Vi skal ikke være tilfredse med at vinde 1-0 med en scoring i overtiden. Klubben befinder sig ikke i en god situation hverken økonomisk eller sportsligt, men jeg kommer med posivitet og med et krav om hårdt arbejde. Barca skal tilbage på toppen'.
Artiklen fortsætter under annoncen

Indstilling:'Noget af det vigtigste er, at der bliver stillet krav til spillerne, at de arbejder hårdt til hver træning og i hver kamp, samt at de har den rigtige indstilling. Der er nogle værdier i Barca, som skal respekteres. Hverken jeg eller spillerne må svigte tilhængerne. Spillerne skal ofre sig selv og de skal vise den indstilling, som jeg kræver. Vi er Barca og vi skal altid give 100%'.
Skader:'Det er rigtigt, at skadessituationen er meget bekymrende. Jeg kommer med nogle klare ideer og med ønsket om nogle ændringer. Det bliver altafgørende for vores succes, at vores spillere er til rådighed og i topform i størstedelen af sæsonen. Nu skal jeg tale med præsidenten, for vi har mange ting, vi skal diskutere. Vi skal finde ud af hvad problemet er og så løse det.'.
Sammenligning med Guardiola:'For mig er det allerede en stor succes, at de sammenligner mig med Pep Guardiola. Han er efter min mening den bedste træner i verden og han har altid været og er stadig et forbillede for mig. Han har givet alt til Barca og til fodbold generelt'.
Disciplin:'Det handler ikke om at være disciplinær eller hård overfor spillerne. Det handler om at sætte nogle klare regler og rammer, men det handler ikke om disciplin. De regler jeg sætter skal opfyldes af alle i klubben. Som spiller i Barca gik det godt, når der var klare regler og rammer, men det ikke gik godt når de manglede'.
Forhold til spillerne:'Jeg kommer ikke for at banke spillerne oveni hovedet og sætte dem på plads. Det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Jeg er på spillernes side og jeg kommer for at hjælpe dem. Jeg vil være tæt på dem, tale med dem dagligt og hjælpe dem både personligt og professionelt. Vi er på samme hold. Spillerne skal føle sig godt tilpas og vi skal skabe en familie. Vi skal i samme retning'.
Taktik:'I kender alle til den måde, hvor på jeg forstår fodbold og den måde jeg ønsker at spille på. Vi skal have boldbesiddelse, vi skal være aggressive og vi skal ikke spekulere i resultater. Vi skal angribe, skabe chancer og fremfor alt hele tiden have intensitet i vores spil'.
Messi:'Jeg har et fantastisk venskab med Messi. Han har allerede skrevet til mig og ønsket mig tillykke. Han har også send mig lidt vittige beskeder. Han er den bedste spiller i verden og i Barcas historie'.
Dembélé:'Det er en stor prioritet for mig, at vi forlænger med Ousmane Dembélé. Hvis han og vi arbejder ordentligt, så kan han blive den bedste spiller i verden sin position. Han er voldsomt talentfuld, men det kræver hårdt arbejde'.
Beslutningen:'Barca har forsøgt at hente mig ind som træner to gange før, men jeg og min familie følte ikke, at det var det rigtige tidspunkt. Da de ringede til mig denne gang var jeg ikke i tvivl. Jeg har altid haft et fantastisk forhold til Joan Laporta. Jeg ved, at han siger sandheden og altid er ærlig overfor mig. Jeg var slet ikke i tvivl denne gang'.
Tidligere holdkammerater:'Det bliver ikke noget problem, at jeg har tidligere holdkammerater i truppen. Det bliver en fordel for mig at have dem på holdey og kende dem godt. Jeg kommer til at kræve endnu mere af dem, da de skal gå forrest og hjælpe de andre spillere'.
Tilbud om at blive brasiliansk landstræner:'Jeg havde et tilbud fra Brasilien om at tilslutte mig deres landshold og assistere landstræner Tite. Planen var så, at jeg skulle overtage som landstræner. Mit ønske har dog hele tiden været at komme til Barca'.
Formation:'Det handler ikke så meget om, hvor vidt vi kommer til at spille 3-4-3 eller 4-3-3. Det handler om den ide, som vi har oppe i hovedet og som vi spiller efter. En ting er sikkert og det er, at vi kommer til at presse højt på banen. Formationen kommer helt an på hvordan kampen ser ud og udvikler sig'.
En leder på holdet:'Jeg tror ikke på, at holdet skal have en enkelt leder. VI skal ikke være afhængige af en enkelt spiller som leder, for når den spiller ikke er der, så går det galt. Man så det med Messi, som i en årrække var den eneste leder. Når han var væk fungere det ikke. Jeg som træner og den tekniske stab skal være lederne, og så skal vi uddele ansvaret til spillerne. Messi var en leder på banen, men i omkædningsrummet var han introvært. Hver spillere skal have en rolle og der skal være forskellige ledere'.