fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi gjorde det svært for os selv'

FCBARCELONA.DK - 05.03.23

// Xavi // Valencia

Selvom Xavi var glad for de tre point efter 1-0 sejren over Valencia, var det en noget sammenbidt Barca-træner der holdt pressemøde efter kampen. Han ærgrede sig over, at holdet endnu en gang missede at få lukket en kamp.

'Vi fik det for svært. Vi burde havde scoret til 2-0, men Valencia forsvarede sig godt. Det samme er sket for os mange gange denne sæson, hvor vi kunne have afgjort kampen. I dag brændte vi et straffe og ramte stolpen og det blev endnu sværere efter udvisningen' indledte han.

'Det var vores manglende effektivitet der gjorde, at vi fik det så svært og måtte lide indtil det sidste. Samtidig havde vi en del afbud, men vi klarede det og det er noget der styrker os. I dag kunne vi have vundet komfortabelt, hvis vi havde været effektive' sagde han videre.

'Hvis vi havde scoret til 2-0, vil det hele være afgjort, men vi gjorde det svært for os selv' sagde han videre.

Her er hvad Xavi også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


At se kampen fra tribunen:
'Man er normalt mere nervøs på trænerbænken og på tilskuerpladserne kan du ikke kommunikere, men man ser tingene bedre oppe fra'.

Araujos udvisning:
'Det er helt tydeligt. Han var bagerste mand og vi skal være ærlige. Det var en bold som vi ikke fik clearet godt samt en misforståelse. Det var til rødt'.

Diskussion om hvem der skulle sparke straffesparket:
'Der er en liste som vi har meddelt spillerne og på den liste stod Ferran Torres. Der os trænere der beslutter, men det handler også om selvtilllid og fornemmelser. Det er noget spillerne skal tale om'.

Valencia følte sig snydt for et straffe:
'Jeg ser det som en duel og efter at have set det igen, mener jeg ikke der er straffe'.

Holdets velfungerende defensiv:
'Holdet arbejder godt og vi forsvarede os godt med 10 mand i dag, men vi skal have forbedret vores spil. Det vil den kommende uge være god til'.

Udskiftningen af De Jong i pausen:
'Der er noget der generer ham i låret, så vi valgte at være forsigtige'.

.:FORSIDE:.