fbpx

Xavi: 'Vi har muligheden for at skrive historie'

Søren Wennerwald - 07.12.21

// Champions League // Bayern München

 Xavi forsøgte at lægge en optimistisk tone an, da han her til aften holdt pressemøde forud for kampen i morgen aften mod Bayern München. Han erkendte det bliver svært, men han mener ikke at opgaven er umulig at løse.

'Historien fortæller os, at vi aldrig har vundet i München, men historien er til for at blive ændret. Vi afhænger af os selv og vi går efter det, med de våben vi har. Så må vi se efter kampen hvordan det er gået. Jeg betragter det ikke som et mirakel. Det er en kamp som alle andre og vi kan besejre enhver rival' indledte Barca-træneren.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


'Vi arbejder på at vinde og komme til ottendedelsfinalerne. Vi er Barca og vi skal forsøge alt. I morgen har vi muligheden for at skrive historie' fortsatte han.

Her er hvad Xavi ellers udtalte:

Massivt pres på spillerne:
'Spillerne skal glemme alt om presset. Jeg er her for at hjælpe dem. Vi skal dominere ved at have bolden, vel vidende, at vi står foran en rigtig svær modstander. Vi ved at der venter os en kompliceret opgave, men jeg tror ikke på fiasko. Det handler om tre point på en meget svær bane, men vi vil forsøge'.

Ousmane Dembélés rolle:
'Han er en utrolig vigtig spiller for os. Han kan gøre en forskel, så han bør være motiveret. Vi skal dominere mange detaljer for at vinde og vi skal spille en næsten perfekt kamp. Vi får brug for Dembélé og for de andre'.

Jordi Albas tilstand:
'Der er lidt der generer ham, men det ser ud til, at han har det fint. Det hele vil afhænge af, hvad han føler. I morgen er en finale og det ved han godt'.

Ingen tilskuere på Allianz Arena:
'Det er ærgerligt, at der ikke kan være tilskuere. Vi spiller for tilskuernes skyld og uden dem, bliver det lidt koldt. Jeg ser det ikke som en fordel'.

.:FORSIDE:.