Xavi: 'Vi spillede enestående i første halvleg'
FCBARCELONA.DK - 07.02.22
// Xavi // Atletico Madrid
Xavi Hernández var meget tilfreds med indsatsen fra sine spillere, da han mødte pressen efter 4-2 sejren over Atlético Madrid. Han fremhævede både det flotte spil i første halvleg og den defensive indsats i undertal.
'Dette er mere end en sejr for os alle sammen. Vi spillede en excellent første halvleg. Vi havde brug for det. Publikum skal have topkarakter og på banen var vi også gode, for vi spillede med stor intensitet og var det bedste hold. Det er en meget vigtig sejr og det kan måske være et vendepunkt' indledte han.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Vi forsvarede os godt, også når de andre dominerede. Vi stod sammen da vi kom i undertal og forsvarede vores felt godt. Vi var bedre end de forsvarende mestre. Det var en komplet kamp og det havde vi brug for. Vi mødte et af de store hold og spillede godt' fortsatte Xavi.
Her er hvad han ellers sagde:
Hvorfor kom Dembélé ikke på banen?'Det var en teknisk beslutning at han ikke spillede. Det skulle han have gjort, men jeg besluttede at gøre noget andet efter udvisningen og fordi vi var foran. Jeg kunne godt tænke mig at publikum støtter Ousmane. Derfor beder jeg om, at man ikke pifter af Dembélé'.
En sejr der skaber optimisme:'Vi skal stadig være ydmyge og fortsætte vores arbejde. I dag kom vi godt tilbage og fik de tre point. Vi er i zonen der sender os i Champions League, men vi skal fortsætte med vores spillestil og stile højere'.
Præstationen af Adama Traoré:'Han er en meget moden spiller. Han ved hvornår han skal udfodre og hvornår bolden skal spilles. Det fordelte han godt. Han er et monster, en fuldblods kantspiller og han kommer til at hjælpe os meget. Det er en god forstærkning og en flot debut'.
Håbet til de næste kampe:'Vi skal holde niveauet og vinde to eller tre kampe for at styrke selvtilliden og håbet'.
Atléticos to scoringer:'Vi skal forbedre os, så vi ikke slapper af. Der er detaljer som skal kontrolleres bedre, som på dødbolde. Der scores på os på frispark og hjørnespark. Vi skal passe på dødbolde'.