Yamal kan overtage trøje nummer 10 i næste sæson
Anders Lang Jensen - 16.03.24
// Lamine Yamal
Lamine Yamal fortsætter sit indtog på den europæiske fodboldscene, og den blot 16-årige komet er meget vel den farligste offensivspiller lige nu på Barca-holdet. Nu overvejes det, om han skal overtage 10-tallet.
Den unge guldfugl har lige nu trøje nummer 27 bag på ryggen, men med de store skridt som Lamine Yamal har taget, er det ikke usandsynligt, at han får et nyt nummer forud for næste sæson. En mulighed er naturligvis at få ikoniske nummer 10 bagpå.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge Catalunya Ràdio er det en overvejelse blandt flere i ledelsen at få trøje nummer 10 mere i spil, eftersom det i denne sæson ikke er i brug, fordi Ansu Fati er udlånt til Brighton. Fati er langt fra at være tilbage på sit tidligere niveau, og en mulighed, specielt økonomisk, vil være at give trøjen til Yamal.
Hvis Yamal får trøje nummer 10, vil det gavne klubbens økonomi, fordi der uden tvivl vil være et stort afkast på salg af nye trøje med nummeret på. Den beslutning genererer dog ikke fuld konsensus i ledelsen, fordi det vil være at lægge alt for meget pres på Yamal i en alder af blot 16 år.
Det ligner dog alligevel, at Yamal kan få et nyt nummer til næste sæson, for endegyldigt at blive en del af førsteholdet. Trods sin fremtrædne rolle, har han stadig formel status af andenholdsspiller.