Yamal og Torres blev afgørende i flot spansk sejr
FCBARCELONA.DK - 09.09.24
Lamine Yamal var som ventet med fra start, da Spanien i går aftes mødte Schweiz på udebane i Nations League. Her stod han for et flot oplæg tidligt i kampen, mens Torres kom på banen og leverede et oplæg og et mål.
Yamal er ligesom hos Barca, blevet en nøglespiller på det spanske landshold. Derfor var det ingen overraskelse, at landstræner Luis de la Fuente havde Barca-angriberen med fra start. Her havde han selskab af Pedri, mens Ferran Torres startede på bænken.
Artiklen fortsætter under annoncen
Allerede efter tre minutter viste Yamal hvad han står for, da han med et par gode træk kom fri og leverede bolden til Juselu, der gjorde det til 0-1. Allerede i det 13. minut blev det 0-2 ved Fabian Ruiz og kampen så ud til at være lukket.
Det blev der lavet om på i det 20. minut, da Spanien fik udvist Le Normand. Det fik De la Fuente til at ofre Pedri til fordel for en defensiv erstatning. I pausen valgte landstræneren at give Yamal en pause, da han blev afløst af sin klubkammerat Ferran Torres.
Schweiz fik reduceret og pressede på for en udligning, men i stedet tog Torres en hovedrolle, først ved at lægge en assist Fabian Ruiz' 1-3 scoring, og dernæst ved selv at gøre det til 1-4 ti minutter før tid.
// Lamine Yamal