fbpx

Yamal om Real Madrid: 'De snyder og brokker sig'

FCBARCELONA.DK - 24.10.25

 


Lamine Yamal er kommet i centrum efter nogle udtaleser om Real Madrid torsdag aften. Her var den 18-årige stjerneangriber særdeles åbenmundet, da han med et smil på læben beskyldte madrilenerne for at snyde og brokke sig.

Med mindre end 48 timer til søndagens El Clásico har Lamine Yamal på dramatisk vis stjålet overskrifterne - især i Madrid, hvor Barca-angriberen for alvor har bragt sindet i kog hos de madrilenske fans, der i forvejen kæmper med noget af et mindreværdskompleks i kampene mod Barca.

Torsdag aften deltog Lamine Yamal i studiet ved det såkaldte Kings League, som er en indendørs fodboldturnering skabt af Gerard Piqué, og hvor Lamine selv har et hold. Her blev Lamine spurgt til sammenligningen mellem Kings League-holdet Porcinos og Real Madrid, som begge er Yamals rivaler.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Ja, de er ens. Det er to hold der snyder og bagefter brokker sig' sagde Lamine Yamal med et tydeligt smil på læben, inden han fik opbakning af Gerard Piqué. 'Det kan slet ikke diskuteres' sagde den tidligere Barca-spiller.

Udtalelsen af Lamine Yamal har skabt stor polemik i Spanien, hvor man i Madrid betragter udmeldingen som respektløs og over stregen, og hvor man i Barcelona betragter udtalelsen som et sjovt og muntert stik til sin ærkerival sagt med et smil på læben.

I Barcelona grines der mest af alt af den voldsomme reaktion i Madrid. Det sker efter nogle år, hvor den madrilenske klubs officielle talerør, Real Madrid TV, uge efter uge har beskyldt alt og alle for snyd og bedrag, hvor man har angrebet dommerne hver eneste weekend og hvor man er blevet eksperter i at gennemføre smædekampagner for at påvirke de sportslige resultater. Derfor klinger det hult, når Real Madrid nu pludselig føler sig trådt over tærerne af en 18-årig gut, der stikker til rivalerne.

Se Lamine Yamal komme med udtalelserne om Real Madrid herunder.

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.