fbpx
Annonce

Yeray Álvarez: ’Vi kommer til Camp Nou for at vinde’

Simon Arun Vrábel - 23.10.22

// Bilbao

Bilbaos forsvarsspiller Yeray Álvarez gav fredag et interview til pressen og han ikke lagde skjul på, at baskerne kommer til Barcelona for at vinde, selvom man møder op med stor respekt for catalanerne.

Kort efter fredagens træningssession i Bilbao, udtalte den 27-årige centrale forsvarsspiller sig til pressen og her lagde han ikke skjul på baskernes ambitioner i aftenens opgør på Spotify Camp Nou.

Álvarez ,som har spillet hele sit liv i Athletic Club Bilbao, gjorde det klart, at man har i sinde at kæmpe hårdt for at få alle tre point og dermed forsætte kampen om en plads i top fire.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Først og fremmest handler det om at yde en god indsats, men vi kommer til Camp Nou for at vinde. Vi ønsker ikke at komme yderligere bagud i tabellen. Man kan ikke bruge statistikkerne til ret meget og vi bliver nødt til at tage én kamp ad gangen. Naturligvis har vi respekt for vores modstander, men vi ønsker forsat at presse højt, rykke spillet frem på banen og tage initiativet’ udtalte Bilbao-spilleren, som har været med til at hente beskedne to point i holdets seneste tre kampe.

’For at stoppe Lewandowski skal vi stå sammen som et hold og presse vores modstandere som vi har gjort i de seneste kampe. Vi skal dog ikke kun fokusere på Lewandowski for de Barca har et hold bestående af mange gode spillere fra øverste hylde. Derfor bliver vi nødt til at gå på banen med mentaliteten om og troen på, at hver eneste duel skal vindes’ fortsatte han.

Athletic Club Bilbao kom godt fra start på sæsonen, men efter tre kampe uden sejr ligger holdet fra Baskerlandet i skrivende stund på en 6. plads. Hvis den 11. runde i La Liga flasker sig ideelt for Bilbao, slutter de runden på en 4. plads, mens et nederlag til Barca i værste fald kan gøre dem á point med 9. pladsen. For Barcas vedkommende handler det om forsat at jagten Real Madrid som er tre point foran catalanerne inden weekendens kampe.

.:FORSIDE:.