fbpx

Video: Barca Legends udraderede Liverpool-veteraner

Søren Wennerwald - 06.06.26

© FC Barcelona
// Barca Legends

En perlerække af tidligere Barca-profiler var i aktion tidligere i dag, da veteranholdet Barca Legends mødte Liverpools Reds Football Club. Her blev der budt på stor underholdning og en sikker catalansk sejr på 8-3.

Jordi Alba og Sergio Busquets debuterede begge for Barca Legends, efter at de begge lagde støvlerne på hylden for nogle måneder siden i Inter Miami. Sidstnævnte kunne for første gang spille på samme hold som sin far, Carles Busquets, der vogtede Barca-målet tilbage i 90'erne.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Af andre profiler kan nævnes Puyol, Iniesta, Abidal, Rivaldo, Kluivert og Mascherano, samt ikke mindst Deco og Bojan fra klubbens nuværende sportslige ledelse. De to sidstnævnte har ellers travlt i transfervinduet, men havde fundet tid til kampen, der blev spillet i Seoul i Sydkorea.

Efter 1-1 ved pausen løsnede det hele op i anden halvleg, hvor det hurtigt viste sig, at Barca Legends var overlegne, for kampen sluttede med en klar sejr på 8-3 til træner Albert Ferrers tropper. Nolito scorede tre gange, Tello to, samt Iniesta, Kluivert og Rivaldo hver én gang.

Se kampens højdepunkter her:

 

 

.:FORSIDE:.