Video: Flick og Manolo holdt traditionen i hævd
FCBARCELONA.DK - 02.11.24
Der er tradition for, at Barca og Espanyols trænere mødes inden et indbyrdes opgør og den tradition valgte Hansi Flick og Manolo González at respektere i dag. De mødte op og poserede til ære for fotograferne.
Det er det traditionsrige Derbi Barceloní der spilles i morgen eftermiddag, hvor Estadi Olímpic lægges græs til mødet mellem lokalrivalerne fra den catalanske hovedstad. Der er tale om 12. spillerunde af La Liga.
Artiklen fortsætter under annoncen
Helt som traditionen byder, er det udeholdets træner der gæster hjemmeholdets træner, så det var Manolo González der aflagde Hansi Flick et besøg. Normalt sker mødet på den bane hvor kampen spilles, men denne gang mødtes de to trænere på Barcas træningsanlæg Ciutat Esportiva, helt præcist på andetsholdets hjemmebane, Estadi Johan Cruyff.
De to trænere hilste pænt på hinanden og poserede med trøjerne. Det var to trænere med tydelig respekt for hinanden man så. Seancen varede kun få minutter, men traditionen blev holdt i hævd.
Se her en video fra begivenheden:
// Espanyol // Hansi Flick