FCBARCELONA.DK - 13.06.24
Hansi Flick er i gang med arbejdet som ny Barca-træner og i dag lagde han vejen forbi andetholdets træning sammen med Deco og Bojan. Flere at spillerne ventes at indlede den nye sæson med førsteholdet.
Sæsonen er endnu ikke slut for Barca Atlétic, der har to nøglekampe tilbage mod Córdoba i en direkte duel om at rykke op i La Liga 2, der er næstbedste række i spansk fodbold. Derfor træner de stadig på banerne på anlægget Ciutat Esportiva.
I dag fik de fint besøg af Hansi Flick, der var i selskab med sportsdirektør Deco og Bojan fra den sportslige ledelse. De overværede træningen og det har nok lige skærpet motivationen hos spillerne.
På grund af EM forventes det, at Flick vil benytte flere af spillerne fra Barca Atlétic i sæsonforberedelserne, hvor de får chancen for at vise sig frem. Flere af dem banker også seriøst på til en fast plads i førsteholdstruppen, blandt dem Mika Faye, Marc Casadó, Hector Fort og Marc Guiu.
Se her en video fra Flicks besøg:
👀 Hansi Flick at @FCBarcelonaB workout on Thursday 🔥 pic.twitter.com/B3ssV8xyxt
— FC Barcelona (@FCBarcelona) June 13, 2024