fbpx

Sergi Roberto har fået god start hos Como

FCBARCELONA.DK - 27.09.24

 


Sergi Roberto forlod Barca i sommer efter 11 sæsoner på førsteholdet. Han skiftede overraskende til italienske Como, der er oprykkere i Serie A. Her har catalaneren fået en god start på det nye eventyr i italiensk fodbold.

Den tidligere Barca-profil Cesc Fabregas, fik denne sommer hentet Sergi Roberto til Como, der er tilbage i Serie A efter hele 21 års fravær. Her skal de sammen forsøge at hjælpe holdet til at forblive i den bedste række.

Artiklen fortsætter under annoncen


Midt på ugen vandt Como deres første kamp denne sæson, da de overraskende besejrede Europa League vinderne fra Atalanta og det endda på udebane, hvor resultatet blev 2-3. Her lagde Sergi Roberto en flot assist med hælen i opgøret, hvor sejren placerer dem på en 15. plads med fem point efter fem runder.

Efter kampen blev Sergi Roberto rost til skyerne af Cesc Fabregas. 'Han spillede en stor kamp og var efter min mening, den bedste på banen. Han kom hertil for at give holdet dette udtryk. Han vidste det ikke ville blive nemt, for jeg kræver meget af ham, men det giver selvtillid at have sådan en spiller' lød det fra Comos træner ifølge avisen Sport.

Dermed har Sergi Roberto fået en god start på sit nye eventyr og det bliver spændende at følge, om han kan gøre den forskel der holder Como i Serie A denne sæson.

sergiroberto1F

// Sergi Roberto
.:FORSIDE:.