fbpx

Hansi Flick har testet Ansu Fati af på ny position

Anders Lang Jensen - 29.07.24

// Ansu Fati

Ansu Fati er vendt tilbage til Barca denne sommer, hvor han skal forsøge at overbevise Hansi Flick. Fati er dog netop blevet fodskadet og misser USA-turen, men inden da har cheftræner Flick testet ham af som central angriber.

Normalt gør han sig som kantspiller, der kan trække ind i banen, men i sommerens pre-season, inden Fati blev skadet vel at mærke, blev han testet af som central frontangriber til træningen af tyske Hansi Flick. Det melder jounalisten Jordi Cardero, der dækker Barca tæt.

Fremtiden er yderst tvivlsom for Ansu Fati, der ikke på nogen måde er sikker i at få en plads i truppen i den kommende sæson. Konkurrencen i offensiven er hård, men formår Fati at vise sig som et alternativ som central angriber, kan det give ham større chancer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Robert Lewandowski og Vitor Roque er de eneste centrale angribere i truppen, og Vitor Roque ligner en mand der er på vej væk allerede efter en halvsæson. Derfor kan Fati måske få et spinkelt mandat i truppen som reserve for Lewandowski.

Det meste peger dog stadig i retning af et exit for Ansu Fati. Barca vil gerne af med ham for at forhåbentligt få en mindre transfersum eller som minimum spare hans lønomkostninger.

For et par dage siden pådrog Fati sig en fodskade, der angiveligt vil holde ham ude i flere uger. Derfor er det også bekræftet, at han misser turen til USA, hvor der ellers var bedre vilkår for Fati til at overbevise Hansi Flick. Den skade er en streg i regningen for Fati, og det bliver svært at se ham kunne overbevise Flick.

fati43

.:FORSIDE:.