fbpx

Travlhed holder Deco hjemme fra turen til USA

FCBARCELONA.DK - 29.07.24

 


I går rejste Barcas spillere til USA på træningsophold og med i flyet var flere medlemmer fra klubbens ledelse, blandt dem præsident Laporta. Sportsdirektør Deco rejste dog ikke med, for han har travlt med transfermarkedet.

Umiddelbart var det planen at Deco skulle rejse med til USA, men ifølge avisen AS, er han blevet hjemme på grund af travlhed med de handler, som Barca forsøger at lukke omkring Nico Williams og Dani Olmo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Deco har også en del nuværende spillere som han skal finde destinationer til, og sommeren er traditonelt en sportsdirektørs travelste tid. Derfor giver det god mening, at han prioriterer arbejdet hjemme i Barcelona, fremfor at tage med holdet til USA.

Der er dog forlydender om, at han støder til holdet i løbet af opholdet, muligvis for at tale med de spillere, der ikke indgår i Hansi Flicks planer. Her kan der for eksempel være tale om Clement Lenglet, Pablo Torre og Vitor Roque.

Transfervinduet lukker først om en måned med udgangen af august og det må forventes, at de sidste ting først falder på plads i allersidste øjeblik, akkurat som man så det sidste sommer.

deco19F

// Deco
.:FORSIDE:.