fbpx

Flick meldes åben over for at beholde Lenglet

Peter Vyff - 02.08.24

// Clement Lenglet

Spekulationerne om Clément Lenglets fremtid ser ud til at fortsætte, og nu kan det angiveligt ikke afvises, at han fortsætter hos Barca. Det skyldes Hansi Flick, der menes at være imponeret over franskmandens niveau.

Midt i en masse rygter omkring et skifte til Real Sociedad og Atlético Madrid, mener avisen Mundo Deportivo nu at vide, at Clément Lenglet har en chance for at blive hos Barca. Der har ellers været noget der har tydet på, at ledelsen havde interesse i at beholde franskmanden, der har været udlejet de sidste to sæsoner.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Midterforsvarens situation kan dog nu været ændret, hvilket skyldes, at Hansi Flick angiveligt har ytret sig positivt om hans indsats, både til træning og i den seneste kamp mod Manchester City, hvor Lenglet gjorde et godt indtryk, og ledte et ungt Barca-mandskab. Flick har derfor heller ikke kunne afvise at beholde Lenglet, og endda bruge ham i den kommende sæson.

Catalanerne har ellers i flere år forsøgt at komme af med franskmanden, der har været udlånt til både Tottenham og Aston Villa. Forsvarsspillerens høje løn har dog konstant været en forhindring, når der skulle forhandles med mulige købere, og de eneste klubber, der har kunne matche lønpakken har været fra Saudi-Arabien.

Den 29-årige Lenglet har dog alle gange afvist at skifte til Mellemøsten, og håbet hos ledelsen har nu været den nylig påståede interesse fra Real Sociedad og Atlético Madrid. Klubberne leder efter en afløser for henholdsvis Robin le Normand og Mario Hermoso, og her skulle franskmanden være dukket op på radaren.

Og selvom Flick angiveligt skulle have åbnet døren for Lenglet, er det fortsat svært at tro på, at han er at finde hos Barca efter sommerferien. Catalanerne er nemlig ikke interesserede i at beholde en så løntung spiller, især hvis han ikke forventes at være en nøglespiller for Barca.

lenglet2F

.:FORSIDE:.