fbpx

20 millioner euro adskiller fortsat Barca og Nike

Anders Lang Jensen - 01.08.24

 


En ny og markant forbedret sponsoraftale mellem Barca og Nike har været meldt på trapperne i længere tid, men flere millioner adskiller fortsat parterne. Økonomisk vil en ny aftale være helt afgørende for mulige handler denne sommer.

I den nuværende trøjeaftale med sportsgiganten Nike modtager Barca et beløb på 52 millioner euro årligt. Det er en økonomisk ramme, som Barca ikke er tilfreds med, og derfor har man i flere måneder været i dialog med Nike og andre trøjegiganter for at drøfte en fornyet aftale.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Meldingerne har været, at Nike og Barca har indgået en ny og opdateret sponsoraftale, men flere millioner euro adskiller dem stadigvæk. Nike har budt 95 millioner euro årligt, mens Barca omvendt står fast på at modtage minimum 115 millioner euro årligt. Det melder avisen Mundo Deportivo.

Barca håber at lukke en ny sponsoraftale i løbet af august, som vil hjælpe markant på klubbens økonomiske situation. En del af en ny kontrakt med Nike vil nemlig udover et øget beløb i den årlige betaling også indeholde et stort millionbeløb i signingbonus.

Ender parterne med at mødes på midten og indgå et nyt partnerskab, der meget vel kan fordoble den årlige betaling til Barca, vil det hurtigt få afgørende betydning. Blandt andet vil det forbedre mulighederne på denne sommers transfermarked med de markant højere indtægter.

nike1

// Nike
.:FORSIDE:.