fbpx

Barca meldes klar med nyt tilbud på João Cancelo

Peter Vyff - 01.08.24

// Joao Cancelo

Barcas forsøg på at beholde João Cancelo, så i lang tid ud til at være gået i stå. Catalanerne skulle dog nu være blevet enige om at sende et nyt tilbud afsted, der forhåbentlig kan overbevise Manchester City om en aftale.

Ledelsen lykkedes sidste sommer med at hente João Cancelo kort inden transfervinduets lukning. Portugiseren satte sig hurtigt på højre back, hvor han med flere gode præstationer fik løst den mangeårige problematik på positionen. Da Balde blev skadet, rykkede Cancelo over i venstre side, hvor han også gjorde det godt.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Catalanerne har derfor i lang tid forsøgt at nå til enighed med Manchester City om at beholde Cancelo, der også selv brænder for at fortsætte hos Barca. Parterne har dog haft svært ved at blive enige, da englænderne har fastholdt deres ønske om et permanent skifte.

Men ifølge avisen Sport er Barca nu klar til at sende et nyt tilbud afsted på portugiseren, og håbet er, at man kan overtale englænderne til endnu en lejeaftale. Catalanerne står angiveligt klar med 7 mio. euro i betaling nu for denne sæson, hvorefter man til næste sommer skal op med endnu 18 mio. euro for at sikre ham permanent.

Den samlede værdi ender derfor på 25 mio. euro, som angiveligt også er den værdi som Manchester City kræver for Cancelo. Catalanerne dækker samtidig også hele hans løn under låneopholdet, hvilket også er et krav som englænderne har stået fast på.

Portugiseren forventes dog at falde noget i løn, såfremt han skulle nå dertil, hvor han underskriver en kontrakt med Barca. Alle parter kan dermed se frem til at få det som de har ønsket, og Hansi Flick kan få sin ønskede forstærkning på højre back, der sandsynligvis også kommer til at bestå af Julián Araujo og Héctor Fort.

cancelo1F

.:FORSIDE:.