fbpx

Barca er med på begge hold i dagens EM-semifinale

FCBARCELONA.DK - 09.07.24

 


I aften spilles den første semifinale ved EM i Tyskland, når Spanien og Frankrig mødes på Allianz Arena i München. Her er Barca repræsenteret på begge mandskaber med spillere, der meget vel kan få en nøglerolle.

Der er lagt op til en spændende semifinale mellem to af favoritterne til EM-titlern Spanien og Frankrig. Set med Barca-briller er kampen også særdeles interessant, da flere af klubbens spillere kan komme i aktion.

Umiddelbart er der næsten 100% garanti for, at Lamine Yamal starter inde for Spanien, mens Jules Koundé gør det samme for Frankrig. Begge spillere har hovedroller på deres respektive hold og det ændres der næppe på til semifinalen. Koundé har spillet samtlige minutter ved EM, mens Yamal har bidraget ved flere af Spaniens scoringer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Pedri ville også normalt også være selvskreven til en plads fra start, men hans EM er slut på grund af den knæskade han pådrog i kvartfinalen mod Tyskland.

Ferran Torres har gode chancer for at komme i aktion i løbet af opgøret, men han starter næppe på banen. Der var ellers først meldinger om at Morata havde karantæne grundet et gult kort i kvartfinalen, men det har UEFA nu ændret, så spanieren står til landstræner Luis de la Fuentes rådighed,

Derimod har Fermín López næppe de store muligheder for spilletid i semifinalen. Han har kun spillet en halv time under hele slutrunden, så det bliver nok til endnu en kamp på bænken for hans vedkommende.

Aftenens semifinale fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på DR1.

yamal89F

// EM 2024
.:FORSIDE:.