fbpx

Valverde: 'En kamp hvor alt kan ske'

FCBARCELONA.DK - 08.01.20

// Valverde // Supercup // Atletico Madrid

Ernesto Valverde har holdt pressemøde som optakt til torsdagens semifinale mod Atlético Madrid i den spanske Supercup. Han så han frem mod en svær kamp og sagde klart, at han ikke synes om turneringens nye format.

'Formatet er nyt, for der spilles ikke ude og hjemme. Det er en afgørende kamp og derfor tager vi det meget seriøst, fordi Atlético er en svær modstander, som vi også ser det i ligaen. Det hold der vinder, kommer til finalen' indledte Barcas træner.

Selve formatet med fire hold der spiller i januar fremfor august, er han tydeligvis ikke begejstret for. 'Vi havde vænnet os til, at indlede sæsonen med den første titel på spil og det synes jeg er fint. Jeg er ikke overbevist rent sportsligt, for der er kun ét mesterhold og én pokalvinder. Jeg foretækker det gamle format, men det er forbundet der bestemmer. Vi må vurdere det hele, når vi er færdige' sagde han.

Her hvad Valverde ellers kommenterede:

Spiller Arturo Vidal i morgen på trods af Inters interesse:
'Arturo Vidal er hos os os og i morgen er han enten på banen eller på bænken. Vi taler ikke om andre klubber der interesserer sig for vores spillere, ligesom vi heller ikke taler om spillere fra andre hold'.

Hvorfor er hele 24 spillere med i Saudi Arabien:
'Vi har taget mange spillere med, for vi ved at der ikke findes lette kamp, og slet ikke mod en rival som dem (Atlético Madrid, red.). Det er en kamp hvor alt kan ske'.

Er det nogen god idé at spille i Saudi Arabien:
'Det er noget der har skabt debat, men fodbold er en industri der søger indtægter. Sådan er det bare'

Messis betydning for holdet;
'Messi er en spiller som vi savner, når han ikke med. Han er den bedste i verden og man lægger mærke til, når han ikke er med'.

Lavt antal point halvvejs i ligaen:
'Vi har ikke samme antal point som tidligere, men holdet gør det godt og vi har stadig muligheden for at vinde alle titler' afsluttede Valverde.

.:FORSIDE:.