fbpx

Avis: Barca holder øje med Andreas Christensen

FCBARCELONA.DK - 03.01.20

© Getty Images
// Andreas Christensen

For præcis et år siden forsøgte Barca at hente danske Andreas Christensen til Camp Nou, men man kunne ikke nå til enighed med Chelsea. Nu meddeler den spanske avis AS, at catalanerne igen overvejer at hente danskeren til klubben.

Det er ingen hemmelighed, at Gerard Piqué befinder sig i slutningen af sin karriere som aktiv fodboldspiller og derfor kigger Barca naturligt nok efter en ung forsvarsspiller, som kan afløse den aldrende catalaner inden længe.

Fredag kan den spanske avis AS afsløre, at danske Andreas Christensen skulle være et af tre navne, som man arbejder med i den tekniske ledelse i Barca. Den 23-årige forsvarsspiller er på kontrakt i Chelsea indtil den 30. juni 2022. De to andre forsvarsspillere, som Barca ifølge AS følger tæt, at serbiske Nikola Milenkovic fra Fiorentina og brasilianske Diego Carlos fra Sevilla.

I december sidste år gik meldingerne på, at Barca sendte adskillige bud på Andreas Christensen af sted til Chelsea, da catalanerne ønskede at forstærke forsvaret med danskeren i vinterens transfervindue på grund af skader til Vermaelen og Umtiti. Det lykkedes dog ikke Barca at blive enige med London-klubben, hvorfor man på Camp Nou i stedet endte med at leje Jeison Murillo. Den handel blev aldrig nogen succes, hvorfor colombianeren rejste tilbage til Valencia efter et halvt år.

Andreas Christensen ser i øjeblikket en hel del til fra bænken i Chelsea, hvor han i de seneste kampe slet ikke er blevet sendt på banen. Danskeren har indtil videre i denne sæson spillet otte kampe i Premier League, to i Champions League og en enkelt i UEFA Super Cup.

.:FORSIDE:.