fbpx

De Jong fik karrierens første røde kort

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.01.20

© Getty Images
// Espanyol // Frenkie de Jong

Frenkie de Jong må stå tilbage med dårlige minder om sit første Barcelona-derby mod Espanyol, da han ikke fik spillet kampen færdig på grund af hans første røde kort i karrieren. Det giver samtidig karantæne mod Granada.

De Jong havde allerede modtaget et gult kort næsten midtvejs i anden halvleg for et benspænd, men knap ti minutter senere måtte Carlos del Cerro Grande hive det andet gule kort op af lommen til hollænderen, da han hev en Espanyol-spiller i trøjen.

Det andet gule kort udløste automatisk et rødt kort fra dommeren til De Jong og derfor måtte han forlade Cornellà-El Prat efter 75 minutter og gå tidligt i bad. Samtidig betyder det, at De Jong må sidder over med karantæne i hjemmekampen mod Granada den 19. januar.

Det røde kort var i øvrigt det første i hele De Jongs professionelle karriere. Han havde før kampen mod Espanyol modtaget et gult kort for Barca i en kamp mod Osasuna. I sidste sæson for Ajax blev det til to gule kort i den hollandske Æresdivision og to gule kort i Champions League.

Med det røde kort til De Jong mod Espanyol har Barca nu fået udvist en spiller fire gange i denne sæson. Lenglet fik besked på at forlade banen mod Getafe og Ronald Aruajo og Dembélé blev begge udvist i en kamp mod Sevilla.

.:FORSIDE:.