fbpx

Pressemøde udsat fordi chauffør kørte forkert!

FCBARCELONA.DK - 09.01.20

// Træning

Der opstod en helt grotesk situation i går eftermiddags, da Ernesto Valverde og Sergio Busquets skulle køres til pressemøde. Chaufføren kørte nemlig forkert og det betød en udsættelse på flere timer.

De saudi arabiske værter skal steppe lidt op, hvis de vil overbevise verden om, at de han håndtere store sportslige arrangementer. I hvert fald gik der noget helt galt, da Valverde og Busquets blev hentet på hotellet, for at køre til pressemødet, der skulle starte kl. 15.45.

Pressemødet skulle holdes på Al Ahlis anlæg, hvor holdet efterfølgende skulle træne, men i stedet kørte chaufføren dem til King Abdullah Stadium, hvor Barca i aften møder Atlético Madrid. Chaufføren havde tydeligvis fået forkert besked om, hvor hans passagerer skulle hen.

I presselokalet sad en masse journalister og ventende, men tiden gik, uden at der skete noget. Barca meldte ud på et tidspunkt, at pressemødet ville blive lidt forsinket, fordi man var kørt forkert. Trafikken gjorde dog, at Valverde og Busquets først var tilbage hvor de skulle være, da uret havde rundet kl. 17.

Træningen skulle starte kl. 17.30 og derfor blev det besluttet, at udskyde pressemødet til kl. 19.00, når træniningen var slut. Her valgte man dog at lade Busquets slippe, så han kunne resituere efter træningen.

Da Valverde så endelig holdt pressemøde, tog han episoden med et smil. 'Vi fik set lidt af byen. Chaufføren troede vi skulle til stadion og derfor var vi en del kilometer væk, ligesom der var trafik' var hans kommentar til forsinkelsen.

.:FORSIDE:.