fbpx
Annonce

Breaking: Xavi er til møde hos Laporta netop nu

FCBARCELONA.DK - 24.04.24

 


Afgørende timer hvad angår Xavis fremtid som Barca-træner ser ud til at udspille sig netop nu. Catalaneren er netop blevet set ankomme til præsident Joan Laportas lejlighed, hvor også sportsdirektør Deco og vicepræsident Rafa Yuste befinder sig.

Meldinger fra de catalanske medier går på, at Xavi og sportsdirektør Deco sidst på eftermiddagen holdt et timelangt møde på Ciutat Esportiva. Her regnede mange med, at cheftrænerens fremtid ville blive afgjort, men de to hovedpersoner forlod efterfølgende træningsanlægget uden nyt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Cirka klokken 19.30 fangede mediet Jijantes FC så Xavi ankomme til Joan Laportas lejlighed i Barcelona, hvor man kort forinden havde set sportsdirektør Deco og vicepræsident Rafa Yuste ankomme til. Nu går spekulationerne på, at man enten fortsat kigger på vilkårerne for, at Xavi skal fortsætte, eller at der kan være tale om en afskedsmiddag, fordi catalaneren stopper efter denne sæson.

De to store catalanske aviser, Sport og Mundo Deportivo, bringer her onsdag aften modstridende historier om Xavis fremtid. Sport mener at vide, at Barca-træneren er tættere på et exit end at tage en sæson mere, mens Mundo Deportivo skriver, at Joan Laporta fortsat ønsker, at catalaneren fortsætter.

Vi følger udviklingen hele aftenen her på fcbarcelona.dk.

// Xavi // Joan Laporta
.:FORSIDE:.