fbpx
Annonce

Avis: Braithwaite kan stoppe Depay-transfer

Jacob Møller Nielsen - 15.12.20

© Getty Images
// Martin Braithwaite // Depay

Det har længe lignet, at det blot var et spørgsmål om tid, før Depay kunne kalde sig Barca-spiller. Ifølge avisen Sport har Braithwaite dog gjort det godt nok til, at klubben ikke ser den hollandske angriber som en topprioritet.

Memphis Depay var uhyre tæt på et skifte til Barca, da transfervinduet var ved at lukke af i sommer. Barca kunne dog ikke få lukket en aftale grundet La Ligas lønregler, og Depay er derfor fortsat i Lyon, drømmende om et skifte til Barca.

Det har længe lignet, at Barca skulle være aktive på vinterens transfermarked, hvor klubben gerne så både en forsvarer og angriber tilslutte sig truppen. Dette sker dog ikke uden salg af andre spillere, hvilket besværliggør transferne.

Dertil melder avisen Sport, at der i Barcelona på nuværende tidspunkt ikke er konsensus, om Depay er den rigtige spiller for klubben i den nuværende situation, selvom man anerkender, at spilleren er en god mulighed grundet den lave pengesum for et højt niveau. Klubben er dog godt tilfreds med danske Martin Braithwaites indsats, og nødvendigheden af at få den hollandske angriber til klubben derfor er kølnet af.

Ydermere fortæller avisen, at klubben i stedet har tænkt sig at beholde den danske angriber, som kan se frem til en central rolle på holdet i hvert fald til næste sommer, hvor holdet muligvis på ny skal genopbygges.

Det er altså særdeles gode nyheder for danske fans, som avisen Sport melder. Tiden vil vise, om Braithwaite kan fortsætte de gode takter, og om Barca i vinterens transfervindue fortsat ikke ser nødvendigheden i at underskrive med Memphis Depay.

.:FORSIDE:.