fbpx

Barca meldes i realitetsforhandlinger om Dani Olmo

FCBARCELONA.DK - 20.04.24

// Dani Olmo

Forberedelserne til næste sæson er godt i gang og nu er der meldinger om, at Barca går seriøst efter Dani Olmo, der har fået sin fodboldopdragelse i La Masia, men som i en ung alder forlod klubben.

Det var først mediet Jijantes og nu avisen Mundo Deportivo, der melder om møder om Dani Olmo, der spiller for RB Leipzig. Den nu 25-årige catalanske offensivspiller kom til Barcas akademi La Masia som 9-årig, men i 2014 valgte han overraskende at skifte til Dynamo Zabreb i en alder af 16 år. I 2019 gik turen så videre til RD Leipzig, hvor han har fået sit internationale gennembrud, der også har kastet landskampe af sig for Spanien.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har flere gange før vist interesse for at hente Olmo tilbage, men nu skulle interessen være så seriøs, at der tales om realitetsforhandlinger. Barca går målrettet efter den alsidige catalaner, der kan spille flere pladser på midten og i angrebet. Hans foretrukne position er dog på venstrekanten i angrebet.

Olmo kan købes fri for 60 mio. euro og Barca har angiveligt forgæves forsøgt at få den pris forhandlet ned. Derfor skulle forhandlingerne mere gå på, om Barca kan få delt betalingerne op over flere år, da økonomien som bekendt er stram.

Dani Olmo har ved tidligere lejligheder udtalt sig positivt om at vende tilbage til Barca, hvis muligheden skulle opstå på et tidspunkt.

Olmo har spillet 145 kampe mod Leipzig, hvor det er blevet til 29 mål og 30 assist.

olmo3F

.:FORSIDE:.