fbpx
Annonce

Koeman gik tilbage til 4-3-3 formation mod Levante

FCBARCELONA.DK - 14.12.20

// Levante


Ronald Koeman har svoret til en 4-2-3-1 formation siden han kom til klubben denne sæson, men det har ikke for alvor fungeret. I går mod Levante gik hollænderen så tilbage til en 4-3-3 formation, som mange betragter som klubbens DNA.

De seneste dage har der været rygter om, at Barcas spillere ønskede at gå tilbage til den velkendte 4-3-3 formation, fordi at Koemans 4-2-3-1 opstilling ikke fungerede. De rygter benægtede Koeman dog på sit pressemøde op til kampen mod Levante.

Alligevel var det en klar 4-3-3 formation som Barca stillede op i, da kampen mod Levante blev fløjtet i gang. Busquets lå alene foran forsvaret, mens De Jong var rykket frem i en mere offensiv rolle, hvor han sammen med Coutinho skulle skabe spillet på midten.

I front lå Braithwaite og Griezmann på hver sin kant, mens Messi som altid havde en fri rolle i angrebet.

4-3-3 opstillingen var dog heller ikke den store succes, for selvom Barca dominerede klart og skabte flest chancer, kom bolden ikke mål, før der manglede et kvarter af kampen. Her scorede Messi kampens eneste mål.

Spørgsmålet er så om 4-3-3 formationen fra kampen i går er an varsel om, at Koeman har opgivet sine ideer med en 4-2-3-1 opstilling.

.:FORSIDE:.