fbpx
Annonce

Koeman: 'Valencia var ikke min bedste oplevelse'

FCBARCELONA.DK - 18.12.20

© FC Barcelona
// Valencia // Ronald Koeman

Her til aften holdt Ronald Koeman pressemøde som optakt til kampen i morgen eftermiddag mod Valencia, hvor han både så frem mod kampen og samtidig tilbage på sit problemfyldte ophold hos netop Valencia.

Koeman havde en tubulent periode som træner for Valencia tilbage i 2007, hvor han kun fik seks måneder på posten, inden han blev fyret. Netop det emne blev han spurgt til i dag på pressemødet.

'Valencia var ikke den bedste oplevelse i min karriere. Jeg skulle tage nogle beslutninger og som alle andre kan jeg tage fejl, men i det mindste vandt vi Copa del Rey. Det er et svært sted at være og de har haft mange trænere på 15 år' sagde han.

Her er nogle af de andre emner som Koeman kommenterede:

Kampen mod Valencia:
'I enhver kamp vi spiller, er det hele op til os selv. Vi skal være koncentrerede og have energi. Vi ved at Valencia er et stærkt hold og de har kun tabt én af deres seneste kampe. Det var mod Atlético Madrid. Vi skal gøre det godt og tro på os selv. Det er holdets indsats der bliver afgørende'.

Stemningen spillerne imellem:
'Jeg har hele tiden set en god stemning, trods de kampe vi har tabt, men det er selvfølgelig lettere at være glad når man vinder og spiller godt'.

Sejren over Real Sociedad:
'Vi spillede en god kamp og fik presset vores modstander. Vi ville gerne spille på den måde hver gang, men modstanderne spiller også med. Forhåbentlig kan vi fortsætte denne dynamik og vinde igen på hjemmebane. Af de tre hjemmekampe i træk har vi vundet to og vi skal have den tredje sejr i morgen'.

Det hårde kampprogram:
'Jeg synes stadig det er en vild kalender og hvis vi vinder semifinalen i Supercuppen, kommer der en kamp ekstra. Det er mange kampe på udebane og det tager livet af spillerne. Jeg kan bedst lide at tage en kamp af gangen, men vi må tænke på rejserne og at vi kommer sent hjem. Vi må have en snak om, hvordan man klarer en så presset sæson'.

.:FORSIDE:.