fbpx
Annonce

AC's målstime fremhæves af klubbens medier

FCBARCELONA.DK - 07.05.24

 


Andreas Christensen er mere kendt for sine defensive kvaliteter end sin målfarlighed. Ikke desto mindre har danskeren scoret tre mål den seneste måned og det er noget der har skabt opmærksomhed i klubben.

Indtil for en måned siden var Andreas Christensen noteret for et enkelt mål for Barca, efter 64 kampe for klubben på daværende tidspunkt. I hans seks seneste kampe har danskeren nettet hele tre gange og det fremhæves nu af Barcas officielle medier, blandt andet fcbarcelona.cat.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her hæfter man sig ved, at den danske forsvarsspiller aldrig tidligere i karrieren har haft sådan en målstime på så kort tid. AC har tidligere spilllet for Chelsea og Borussia Mönchengladbach. I de fem sæsoner han var en del af Chelseas førsteholdstrup, scorede han i alt to mål, mens det i Tyskland blev til syv mål over to sæsoner, fordelt med tre og fire.

AC's mål faldt i første opgør mod PSG, hvor han scorede sejrsmålet til 2-3, samt i El Clásico mod Real Madrid samt i lørdags mod Girona. Desværre for danskeren var alle tre mål forgæves, for Barca røg som bekendt ud af Champions League og tabte til både Madrid og Girona.

Andreas Christensen har fire kampe tilbage til at score det mål, der vil tangere hans bedste sæson rent scoringsmæssigt.

ac45F

// Andreas Christensen
.:FORSIDE:.