fbpx

Kommer Deco eller Yuste med nyt om Xavi i dag?

FCBARCELONA.DK - 19.05.24

// Rayo // Deco // Rafa Yuste

Når Barca spiller hjemmekampe plejer sportsdirektør Deco og vicepræsident Rafa Yuste at lade sig interviewe inden kampen eller i pausen. Sker det i aftenens kamp mod Rayo, vil de helt sikkert blive spurgt til Xavis situation.

Ingen i klubbens ledelse har indtil nu kommenteret rygterne om en mulig fyring af Xavi efter denne sæson. På sit pressemøde i går forsikrede Xavi om, at alt er som det plejer og at han har opbakning fra ledelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen


I aften ventes det derfor med spænding, hvordan Deco og Rafa Yuste formulerer deres svar på spørgsmålene om Xavi. Her får de muligheden for at afkræfte alle rygter og gør de ikke det, kan det næsten kun betyde, at der kan være noget i gærde på trænerfronten.

Deco og Yuste har også den mulighed, at de ikke giver interview, men det vil i givet fald blive tolket som om, at Xavis fremtid som træner er usikker.

Det helt store spørgsmål er således, om man i aften bliver klogere på hvad der rører sig omkring Barca-træneren.

deco15F

.:FORSIDE:.